Fremtidens interaktive børnebibliotek - fra ide til innovation?
Seminar 2. maj 2006 | Hovedbiblioteket Århus | Møllegade 1, 8000 Århus C Oplæg i PDF findes under den enkelte oplægsholder i programmet
Børns brug af biblioteket falder markant, dette dokumenteres i flere undersøgelser. Seminar og udstilling vil udfordre og inspirere til nytænkning af børnebibliotekernes strategier og indhold.
Oplev en stor interaktiv udstilling med installationer fra ind- og udland. Seminar med inspirerende oplægsholdere, blandt andet Asger Høeg, direktør for Experimentarium og Jens Gaardbo, journalist og kommunikationsrådgiver.
Seminaret henvender sig primært til børne– og skolebibliotekarer, børnekulturformidlere og andre som har berøring med og interesse i udviklingen af børnebiblioteket.
Input fra deltagerne vigtigt, da seminaret skal udmunde i et inspirationskatalog, som kan bruges i det fremtidige arbejde. Kataloget vil efterfølgende udkomme i trykt og elektronisk form og vil indeholde beskrivelser af de udstillede elementer samt de mest inspirerende ideer fra seminarets FutureLab.
Hent programmet 2. maj som PDF-fil
Program
9.00 | Ankomst og registrering Hovedbiblioteket salen 1. sal Den interaktive udstilling er åben. | 10.00 |
Velkomst og kaffe ved bordene v/ Knud Schulz, Chef for Hovedbiblioteket | 10.05 |
Når biblioteker og forskningsinstitutioner leger sammen Hvordan påvirker samarbejdet resultatet, bibliotekerne og institutionerne? v/ Andreas Lykke-Olesen, arkitekt, ph.d.-studerende, InteractiveSpaces, Institut for design, Arkitektskolen Aarhus & Jannik Mulvad, bibliotekar, IT-konsulent og Idé- udvikler, Århus Kommunes Biblioteker Oplæg PDF-fil | 10.30 | Nysgerrighed og lyst til at lege som drivkraft for børns kulturcentre Vi ved alle, at børn er gode til at lege! Men børns evne til at lære og deres umættelige nysgerrighed er ikke anerkendt i samme grad. Men vore børn er ualmindeligt lærenemme og nysgerrige!! Det bevises hver dag på Experimentarium. v/ Asger Høeg, Direktør, Experimentarium Oplæg PDF-fil | 11.15 | Pause | 11.30 | Børn bruger børnebiblioteket på en anden måde end tidligere! På baggrund af studier fra den virkelige verden, lægges der op til diskussion af fremtidens (interaktive) børnebibliotek.
v/ Lotte Nyboe, Adjunkt, ph.d. Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet Oplæg FDP-fil | 12.00 | Frokost og guidet tur i den interaktive udstilling | 13.30 |
FutureLab InteractiveSpaces sætter rammerne for eftermiddagens cafearbejde, hvor alle i grupper deltager aktivt med ideudvikling til fremtidens børnebiblioteker. Skriftlig opsamling på FutureLab | 15.00 | Pause | 15.15 | Tre minutters lyn-præsentation af cafe-gruppernes arbejde | 15.45 |
Hvilke budskaber skal vi strategisk satse på i vores positionering over for borgerne? Med 25 års baggrund i medieverdenen og erhverslivet vil vores foredragsholder give et indblik i opbygningen af troværdige budskaber og vejen til det "det rigtige omdømme". Strategisk kommunikation i en simpel form. v/ Jens Gaardbo, Journalist og kommunikationsrådgiver Oplæg PDF-fil, kommer snart... | 16.30 | Nye formidlingsstrategier nøglen til udvikling af børnebiblioteket og bibliotekarprofilen I "Det Interaktive Børnebibliotek" er kodeordet relevans, og her udvikles nye former for dialog og interaktion børnene imellem og mellem børn og bibliotekar. Disse nye formidlingsstrategier rummer kimen til forandringer – af relevans for borgerne og samfundet. v/ Bente Buchhave, Freelance konsulent Oplæg PDF-fil | 17.00 |
Afrunding | 17.15 | Fri rundgang i udstillingen og huset | 19.00 | Hovedbiblioteket lukker |
Ret til ændringer og overraskelser forbeholdes. Seminaret afvikles i samarbejde med
Danmarks Biblioteksforening og Biblioteksstyrelsen
Det praktiske Deltagerpris 850,- Da vi forventer stor interesse, vil tilmeldingen ske efter først-til-mølle princippet. Bekræftelse af tilmelding vil ske hurtigst muligt efter endt tilmeldingsfrist.
Udstillingen er åben fra 24. april til 6. maj Udstillingen findes i modelrummet og børnebiblioteket på Hovedbiblioteket, der er fri adgang for alle.
Hvis grupper ønsker rundvisning i udstillingen, kan dette aftales ved henvendelse til:Mikkel Randlev Møller
For mere information og seminaret eller udstillingen kontakt: Jannik Mulvad projektleder for Det interaktive børnebibliotek: Tlf: 8940 9209 Eller Lotte Duwe Nielsen, porteføljekonsulent, mobil 5157 6461
Projektet Det interaktive børnebibliotek er støttet af Biblioteksstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. |